Hilsen i December

Mørket fortætter
fylder dagens timer
ligger som en dyne
over tidens gang
går formørket
mod lysets dåb
der igen vil
gribe vore hænder

De korte dage
spæner som besatte
tynget af regn
og blæst der flår
de sidste blade
af de nøgne grene
som dødens pust
og undergangens klage

Lyset skal vokse
ud af mørkets dyb
skal igen smyge sig ind
i de formørkede sind
når vendepunktet nås
i usigelig glæde
når hjerter igen skal
rumme og rummes
i genfødslens evige kæde

IH

Dengang smilene forsvandt

 

Dengang smilene forsvandt

døde en generation i troen på

at sandheden var deres

og at alt hvad de vidste

var det eneste

der var værd at vide.

smilet sygnede hen

af mangel på brug

og blev erstattet af et hovedløst forbrug.

 

Dengang smilene forsvandt

når mennesker mødtes

på rejser og i tilfældigt møde

sad alle i deres egne bobler

og talte med andre i et fjernt elektronisk  rum.

- blot ikke med dem der var nær

Smilet blev erstattet

af ligegyldigt samvær

blev til fuldgyldigt fravær

selv om alle

var til stede i samme rum.

 

Dengang smilene forsvandt

tabte vi nærværets forunderlige energi

og måtte undvære forskellighedens retorik

dengang nærvær blev forladt

til fordel for en skærm

døde smilene et efter et

i udviklingens elektroniske kværn.

 

Dengang livet blev forladt

for kun at blive genfortalt

via en smart telefon

var smilet fortabt

og havde ingen mission

Dengang mennesket forlod hinanden

og drog ind i elektronikkens

lukkede rum

havde smilet nået sin endestation

 

Irene Haffner 5.5.2013

 

 

 

Vi er her..... 

Vi er her for at leve
for at overleve
og for at finde et velvære
der kan bære
og fylde glæde
i vores hungrende hjerte

Vi er her for at ånde
for at beånde
det liv der alt for ofte
drukner i ting
og tomme tanker
der gnaver som livets smerte 

Vi er her for at lære
at skal det bære
må vi inddrage os selv
leve med og ind i andre
vi må give og åbne os ud
så livet rummer mere end os selv
-og, måske en dag -
kan rumme det vi kalder gud!

IH

 

strejfet 

jeg strejfes af blide

snehvidekys

når jeg langsomt er ved

at gå i stå

en engel hvisker

mig blidt i øret

om de rejser

i hjertets dannelse

jeg stadig skal nå

 

jeg strejfes af evighedstankens

uendelighed

der med sin manglende horisont

gør tiden som mig

så ligegyldig

men dog vigtig i sin rod

og fortæller at

jeg må vokse i mit mod

 

jeg har ikke længtes mod

brændende byer

eller skibskatastrofer

ej heller efter guds tugt

jeg har længtes efter

den kærlighed der fornyr

i sin inderlige trang

til at forstå

 

jeg strejfes af blide

insisterende tanker

der rør mit hjerte så

det røres

jeg strejfes af forståelsens

viden

der vokser ud af min tvivl

jeg vokser for en dag

at række hånden frem

til den engel

der hvisker så blidt

 

jeg strejfes af

dagene

og af livet

jeg strejfes af

alt det jeg før

tog for givet

og som senere viste sig

at være selve livet - ………………………….ih januar 2018

 

 

De skrøbelige skridt

 

Disse skrøbelige skridt

vi går i livet

fra dag til dag

hvor intet er givet

med usikkerhedens følge

der kan ramme som en bølge

af ulykke eller lykke

 

Disse skrøbelige slag

fra hjerter

der tilfældigt

blev sat i gang

disse usikre drømme

der vokser

i skyggen af hvert et nederlag

 

Disse år der bare går og går

indtil døren igen

smækkes i

denne varme af kærlighed

der titted frem undervejs

og lindred de mange sår

 

Disse liv blandt mange

blæst ud som

bobler på livets himmel

disse mange sange

akkompagneret

af livets puls

synger i mangfoldighedens

vrimmel hver sin hymne

til lysets gunst

 

vi er fnug der danser

og som fnug bliver vi

en dag igen blæst væk

IH

 

Disse Dage

Der er disse dage

med sorg i sindet

der er disse dage

med ulmende vrede

og uro i huden

denne sjælens angst

for at være fortabt

i vrimlen

 

Folkeeksplosioner

overbefolkning

krige og terrorisme

der overgår enhver beskrivelse

og ikke kan rummes

end ikke i en erindring

 

Ondskab og sygdom

ligegyldighed overfor

døende og trængte arter

og tærskler der

forlængst er overtrådt

 

Der er disse dage

hvor det ofte er for meget

disse dage hvor der

ikke er plads til mer

og jeg bliver nødt til

at  lukke øjnene

for livet

for det der sker

 

Der er disse dage

hvor jeg ikke kan

rumme mere af verdens smerte

og hvor min egen

vrides rundt

i mit blødende sårbare hjerte

 

 

Der er disse dage

hvor jeg må give op

og dårligt kan

tro på en menneskelig

fremtid

Og der er disse dage

hvor jeg inderst inde

ønsker et hvert menneskes

jordiske exit

 

Jeg rammes af tvivlen

på at der findes godt

i livets pil

og må rumme min

inderste tvivl

på disse dage

hvor sorg og håbløshed

er i spil

 

Det er i disse

dage

jeg må slås med

lysten til at være til

 

Irene Haffner

30/8 - 14

 

 

Til de sørgende!

 

Hør mig I sørgende i sorgen

I er ikke ene og fortabt

der går veje gennem tågen

gennem alt det der er tabt

 

Vi kan vende grådens stemme

få den vendt fra mol til dur

Vi kan ikke svigte og forglemme

livets livgivende struktur

 

Lev I mennesker der lever

husk de dødes liv og kår

men lad jer ikke forlede

til at standse ved i går

 

Husk de dødes smil og liv

lad det bo dit stille sind

vi bliver alle bøjet som et siv

og prøvet i livets vind

 

Lev vel I der stadig er her

nyn en strofe til sorgens pris

men vis de døde at I lever

som et ærbødigt afskedskys!

 

Irene Haffner

Januar 2014

 

 

så dans da på livets scene

lad fødderne træde i livslysets glans

send ånden ud i hvirvlende glæde

du sælsomme danser

der følger din kunst

dans, dans til du segner i en ensom rus.

 

så dans da på de dødes grave

så de hører din kamp for det liv de gav

bøj dig i taknemmelig og ydmyg respekt

du berusede danser

der har drukket af livets gunst

dans, dans til du segner i en glædesrus

 

så dans da i kærlighedens lys

dans for kærligheden til alt det du elsker

dans dig ud af angstens lukkede hjerter

du lysbårne danser

der bader i sårbarhedens kunst

dans, dans til du segner i stråleglans

 

så dans da på livets scene

se fødderne følger hjertets kald

dans denne berusende dans

du livsglade, smilende danser

der elsker lysets kunst

dans, dans til du segner før tæppefald!

 

IH -juli 2017

 

Vi er det liv vi lever
den tanke vi tænker
vi er den kærlighed vi rummer
og som rammer
der hvor vi er

vi er ikke som du tror
vi er meget anderledes
end da vi fødtes
Menneske under udvikling
en sjæl på besøg
i virkelighedens forvikling

Jeg tror og tror ikke
på at noget kan skrives som
andet end hvad vi ved
vi må alle stå fast
og vogte hvad vi
skal leve og kæmpe med
Mennesket er i sidste led
et væsen som ikke nødvendigvis
er livets endestation
og måske slet ikke
en selvfølgelighed

At leve livet
er i al sin pragt
bare at tage sit eget
liv i sin magt

Og bede om at livet må give
ømhed og omsorg til jer
der tror på kærlighedens pagt!

For hvad andet skal vi håbe?

IH - oktober 2014

 

Jeg har inviteret en engel på besøg

 

Jeg har inviteret en engel på besøg

jeg ville så gerne

have et venskab

der stak dybt ind i min sjæl

uden ord

uden skam og skyld

men bare ren væren

af kærlighed og glæde

 

jeg har inviteret en engel på besøg

så jeg i al min kvide

ved at nogen er ved min side

når livets spørgsmål

hober sig op

og mine fattige svar

famler som vaklende forsøg

på at forstå det at leve

 

jeg har inviteret en engel på besøg

til at gæste min bævrende sjæl

så jeg kan skue

ud i verden

uden at stoppes af mig selv

 

jeg søger trøst i i mit vemod

og til at se ind i lyset

af glæde og liv

jeg trænger til at blive mindet

om min barndoms mod

som var mere liv end død

- derfor har jeg inviteret en engel på besøg!

 

IH

2015

 

 

Ligegyldighedens svøbe

 

Ligegyldighedens fluktationer

danser som nordlys

hen over velfærdens iskolde himmel

og slører fokus

på vigtige missioner

der rækker ned i forståelsens rod

 

Overfladiske mutationer

vokser frem som virus

i populationernes midte

og eskalerer i en overflodsrus

som farligt affald

der trækker fælles vel ud af sigte

 

Synkende civilisationer

strander i smerte

på ladhedens mudrede mark

som søler klarsyn

til med urene hjerter

der langsomt vil stoppe af mangel på brug

 

Ligegyldigt og smagsløst

vil den sidste rest af

empati og fælles lyst

fordampe bort til lyden

af klingende mønt!

 

Irene Haffner 2014

 

Urolige Tider

om natten vandrer drømme

gennem tidens sære rum

så sover stridens dronning

sin korte skønhedssøvn

selv krige bliver til sange

og våbene til ord

der fortæller til de mange

om et fredeligt liv på jord

 

en arm der holder kærligt

om barnets varme krop

mens mørket gemmer angsten

for at alting holder op

selv pulsen banker takten

til en ønske melodi

om fredelige perspektiver

hvor trusler er forbi

 

men uret tæller timer

der fylder for en nat

og netop da det kimer

har du fundet en slags svar

selv kulde blev til varme

da du så man ku sige stop

når flere blev til mange

og freden blev til flok

 

om dagen vokser presset

fra dem som kun kan ondt

enhver må skytte sine

vi har frihed til begær

selv barnet som du elsker

kan ikke lege trygt

der lever tusind trusler

du bær dem ved dit bryst

 

men dagen bær igennem

og gir endnu en frist

til drømme om en verden

med mensker uden frygt

selv jordens mange væsner

vil følge dig i nat

hvis du kan drømme freden

som morgendagens skat

 

tekst og musik – irene haffner –

fra 1982.

 

(denne tekst er der komponeret en meget smuk melodi til)