Høringen om transkønnedes forhold i Danmark mandag den 14. marts i Fællessalen på Christiansborg er afviklet og blev en stor og historisk succes.
herunder er bragt referat og rapport.

Under "Hvad andre skriver" kan du læse presseartikler!

Referat fra

Høring om transkønnedes forhold

på Christiansborg

den 14.3 2011

 

 

Dette referat har til formål at fastholde de tilkendegivelser og holdninger, som kom til udtryk under høringen. Af hensyn til referatets omfang er oplæggene til de syv punkter medtaget i væsentligt forkortet form, idet jeg dog mener at have fået alle væsentlige pointer med. Endvidere er ikke alle indlæg fra forsamlingen medtaget i deres ordlyd, men hensigt, holdninger og indhold kommer under alle omstændigheder til udtryk.

 

Indledning

Irene Haffner indledte høringen med at byde velkommen og præsenterede indlægsholderne. Hun konstaterede, at høringen var en historisk begivenhed, idet et samlet transmiljø har givet opbakning. Samtlige foreninger i Danmark med transkønnedes sag på programmet var repræsenteret ved høringen.

Irene Haffner gennemgik kort de praktiske rammer for høringens afvikling: For hvert af de syv emner på dagsordenen indledes med et oplæg på ca. otte minutter, derefter er der mulighed for at komme med indlæg og kommentarer fra salen. Der vil komme en mikrofon rundt, så man kan komme til orde, hele seancen bliver optaget på video, som efterfølgende bliver lagt ud på forskellige hjemmesider. Og der bliver taget referat, som senere vil blive offentliggjort .

 

Ordstyrere:

 

- Robin Sebastian Svegaard, LGBT

- Irene Haffner, Trans-Danmark

 

Kamal Qureshi, medlem af Folketinget for Socialistisk Folkeparti bød forsamlingen velkommen til Christiansborg og gjorde opmærksom på, at høringen er en stor begivenhed. Det er vigtigt for SF at bakke op om denne høring. Det er vores holdning, sagde han, at samfundet skal være indrettet, så vi kan være der alle sammen, der skal være plads til forskellighed. SF har tidligere arbejdet for de forandringer, som er ønsket af transmilljøet, der er fremsat lovforslag B168, som indeholder forbedringer, så det bliver lettere at leve som transkønnet. Forslaget blev stemt ned af den borgerlige fløj, men jeg lover, at en ny regering vil fremsætte forslaget igen. Ser man på problematikken i international sammenhæng er transkønnede noget, man har kendt til længe. Thailand er et godt eksempel, som jeg personligt kender lidt til. Europa halter bagud hvad angår transkønnedes vilkår, og det bør der gøres noget ved. Jeg er spændt på forløbet af høringen i dag. Tak for ordet.

 

Robin Sebastian Svegaard, LGBT Danmark , takkede alle for fremmøde og oplæste listen over alle de organisationer, myndigheder og foreninger som var repræsenteret ved høringen:

Amnesty International

Bispebjerg Hospital

Blus

Dannerhuset

Foreningen for Kønsforskning

Gender Pioneers

ILGA-Europe

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Institut for Menneskerettigheder - IMR

Kvinfo

Københavns Universitet

LGBT Danmark

LGBT Ungdom

Ligebehandlings- og Monitoreringsafdeling i Equality and Monitoring Department – Copenhagen

Modkraft

Netværk for Forskning om Mænd og Maskuliniteter -

Radikale - Det Radikale Venstre

Riksförbundet för sexuellt likaberättigande - RFSL -Sverige

Servicestyrelsen

Sex & Samfund

Sexologisk Klinik

Socialdemokraterne

Socialdemokratiske Ungdom, Ligestillingsudvalget

Socialistisk Folkeparti - SF

Stop Aids

Sundhedsstyrelsen

TGEU

Trans-Danmark

Transvestitforeningen i Danmark - TiD

Valby Kulturhus

 

 

1. afdeling. Sygdom og behandling.

 

 

 

Høringens punkt 1.1.

 

Skal Danmark fastholde transseksualitet på listen over sygdomme og helbredsproblemer?

 

 

Oplægsholder Karin Astrup, formand for Trans-Danmark.

 

Oplægget fra Karin Astrup handlede om, at som systemet er i dag, er man som transkønnet afhængig af sundhedssystemet. Hvis man fjerner transkønnethed fra listen over sygdomme og dermed ikke er syg, kan det være, at man ikke får den behandling, man gerne vil have. Alternativt bliver man defineret som syg, hvilket man jo ikke selv synes, man er. Det er en paradoks situation, som de fleste står i. Karin Astrup henviste til, at man i USA i øjeblikket arbejder med en revision af sundhedssystemet, hvor netop spørgsmålet om transkønnethed som en psykisk sygdom er under overvejelse. Karin Astrup gav ordet videre til

 

 

Maria Sundin, Riksförbundet för sexuellt likaberättigande - RFSL – Sverige.

 

Maria Sundin fortsatte oplægget med at sammenligne behandlingssystemet i Danmark med forhold i Norge og Sverige. Nogle forhold er ens i de tre lande, for eksempel skal man, for at kunne komme i betragtning til hormon behandling eller kønskorrigerende operation gennemgå en langvarig psykiatrisk udredning. I Danmark er der kun ét sted, nemlig Sexologisk Klinik under Rigshospitalet Her gennemfører man årligt 4 – 6 operationer. I Norge er det lidt bedre, 15 – 20 operationer og i Sverige er der ca. 50 - 60 mennesker, som skifter køn hvert år. Et af problemerne er, at man henviser til internationalt anerkendte definitioner på kønsidentitetsforstyrrelse (Gender Identity Disorder). Tager man for eksempel Norge, undersøges det, om man passer ind i definitionerne, og gør man ikke det, bliver man smidt ud af systemet. Hermed får man ikke adgang til kønsskifte, herunder kønskorrigerende operation.

Der blev nævnt en række af organisationer verden over, som arbejder for at få problematikken omkring transkønnede flyttet fra psykiatrien til andre grene af behandlingssystemet med henvisning til blandt andet menneskerettigheder, herunder Thomas Hammarberg og Human Rights. Det er disse organisationers opfattelse, at transkønnethed ikke er en psykiatrisk forstyrrelse.

 

 

Kommentarer fra forsamlingen.

 

Der var flere indlæg fra salen, herunder en fortælling om, at det er spekulationerne omkring den personlige situation, der gør den transkønnede syg, ikke selve tilstanden. Det viste sig hurtigt, at der var bred enighed om, at Danmark bør afskaffe transkønnethed som en sygdom.

 

Vibe Grevsen, LGBT Danmark , gjorde klart, at hvis diagnosen afskaffes, vil der ikke længere være en behandling, men som det er i øjeblikket afholder selve systemet mange transkønnede fra at gennemgå behandlingen. Kun en brøkdel af de transkønnede står frem med deres problemer netop på grund af den nuværende behandlingsform. Vibe gjorde også opmærksom på, at det ikke er nødvendigt med en diagnose for at få en behandling og nævnte flere eksempler på, at sundhedssystemet jo behandler mange slags fysiske skavanker uden forudgående diagnose.

 

Pippin Lorentzen slog fast, at der vist ikke var nogen, som var i tvivl om, at diagnosen skal afskaffes. Og spurgte, hvad der sker med muligheden for adgang til kønskorrigerende operation.

 

Pia Nielsen, TGEU : Hvis ikke transkønnethed er en sygdom, hvad sker der så med muligheden for at få en operation? Det er en menneskeret at få kroppen lavet, som man vil have den. Det skal være muligt at få en operation uden forudgående diagnose.

 

Maria Sundin gjorde opmærksom på, at man i Sverige ikke bliver afvist som transkønnet, selv om man ikke opfylder de standarder, som er indeholdt i GID.

 

Jens Thygesen, Stop AIDS: Transkønnethed kan aldrig være en sygdom, men der er mange andre problemer forbundet med at være transkønnet. Der kan være følgesygdomme som for eksempel AIDS, men også alkoholproblemer og misbrug. Det skal der under alle omstændigheder gøres tages hånd om.

 

Erwin Jønck, Gender Pioneers , mente, at transkønnethed er ikke en skavank, der kræver behandling. Det ville være rart med en behandlingsform, man selv føler, man har behov for. Og så er 4 -8 år med behandling for at komme i gang med et kønsskifte ikke i orden.

 

Flemming Møller Mortensen, Socialdemokratiet : At fastholde en diagnose er forkert, samfundet er kørt fast i sygdomsbehandling. Vi bør satse på forebyggelse frem for behandling, og trivsel er en forudsætning for forebyggelse. Pointen var her, at hvis man gør forholdene for transkønnede bedre, skaber man trivsel og fjerner dermed behovet for behandling.

 

Joan Larsen slog fast, at transkønnethed er ikke en sygdom. Den behandlingsform, vi har i dag, er ren magtudøvelse fra samfundets side. Hun gjorde i øvrigt opmærksom på, at der i Danmark mangler ekspertise til operationer og at disse derfor bør visiteres til andre lande.

 

Kamal Qureshi mente, at sygdom og behandling er en meget lille del af livet som transkønnet. Han såede tvivl om, hvorvidt operationer overhovedet skal laves i Danmark med baggrund i den manglende ekspertise. Det er et forhold, som bør overvejes, og vi bør måske helt stoppe med operationer i Danmark.

 

Malene Andreasen, LGBT Danmark , slog fast, at hun ikke ønsker behandling på Sexologisk Klinik, fordi denne ikke her viden om, hvad det vil sige at være transkønnet. Hun mente i øvrigt, at transkønnethed ikke er et psykisk problem.

 

Konklusion.

 

Der var bred enighed blandt høringens deltagere om, at transkønnethed bør afskaffes som en psykisk lidelse. Dette bør imidlertid ikke udelukke adgang til behandling, herunder kønskorrigerende operation.

 

 

 

Høringens punkt 1.2.

 

Er det hensigtsmæssigt, at transkønnede underkastes psykiatrisk udredning forud for ændringer af deres krop?

 

 

Oplægsholder Vibe Grevsen, LGBT Danmark.

 

Oplægget tog udgangspunkt i den klassiske forståelse af kønsidentitetsforstyrrelse, Harry Benjamin Gender Disorientation Scale (HBGDS). Herefter vistes et billede af 11 personer hos hvem identitet, fysisk udtryk og seksuel orientering afviger væsentligt fra den klassiske opfattelse, og som derfor ikke ville blive godkendt til et kønsskifte i det nuværende system.

Herefter henvistes til moderne opfattelser af kønsidentitet som udtrykt i WHO ICD-10 Transsexualism. Her er den væsentlige pointe, at kønsidentitet er den enkeltes subjektive opfattelse af at tilhøre et bestemt, flere eller intet køn. Kan man objektivt vurdere et subjektivt ønske? Og hvis man tager udgangspunkt i det subjektive, er hjælp til selverkendelse så ikke vigtigere end observation? Derfor må formålet med et forløb være at sikre, at den transkønnedes ønske om kønsskifte er vedholdende og at personen kan overskue konsekvenserne. Oplægget satte spørgsmålstegn ved effekten af det nuværende observationsforløb og ved de procedurer, der i dag anvendes på Sexologisk Klinik, og gjorde gældende, at et fornuftigt forløb bør bestå af tre måneders afklaring efterfulgt af en 12 måneders hormonbehandling forud for et egentligt kønsskifte, hvilket også harmonerer med Standards of Care.

Videre argumenterede oplægget for, at et observationsforløb ikke har nogen påviselig positiv effekt med hensyn til den transkønnedes erkendelse og at der derfor ikke er nogen begrundelse for at fastholde et observationsforløb forud for en kønskorrigerende operation. Endeligt blev det foreslået, at enhver får adgang til at søge om kastraktion.

 

Kommentarer fra forsamlingen.

 

Maria Sundin henledte opmærksomheden på Standards of Care version 7, som interessant nok fastslår, at der ikke findes skyggen af bevis for, at ”real life experience” har nogen betydning i forbindelse med et behandlingsforløb.

 

Der var adskillige indlæg, som samstemmende gav udtryk for, at en psykiatrisk behandling ikke har nogen påviselig effekt. Derimod er der psykologiske problemer forbundet med det at være transkønnet, men disse går i langt højere grad på relationer til omverdenen, som på grund af manglende information viser frygt for fænomenet, hvorfor transkønnede ofte sidder alene med problemerne.

 

Malene Andreasen påpegede, at en behandling handler om at vide, hvad man vil med sig selv.

 

Erwin Jønck gjorde opmærksom på, at mange transkønnede er psykisk nede.

 

Vibe Grevsen, mente, at klart kan der være psykiske problemer, men en psykiatrisk behandling behøver ikke at være nødvendig. Hun påpegede, at udbredelsen af skizofreni ikke er relativt større, end andre grupper i befolkningen.

 

Pia Nielsen påpegede, at vilkår for transkønnede på arbejdsmarkedet er et problem, idet ca. 50  % ikke er i arbejde mod 1,5 % i befolkningen som helhed. Og mange transkønnede arbejder langt under deres uddannelsesniveau. Der er behov for oplysning til arbejdsgivere.

 

Flere indlæg gav udtryk for, at en behandling, for eksempel på Sexologisk Klinik, bør have karakter af coaching om transkønnedes relationer til omverdenen, men det er ikke sundhedsvæsenet, som skal afgøre, om man reelt er transkønnet.

 

Flemming Møller Mortensen opfattede diskussionen som meget frugtbar, det handler om psykologi kontra psykiatri, og det er psykiatere, som stiller diagnosen. Hjælpen fra systemet skal gå på den enkeltes personlige problemer. Han stillede spørgsmål til forsamlingen: Er det alle transkønnede, som er egnet til en operation, og skal der en udredning til før operation?

 

Vibe Grevsen gjorde opmærksom på, at fortrydelsesraten hos opererede transkønnede ligger under tre procent. Hun spurgte her Eva Grahn, Sexologisk Klinik, om fortrydelsen har psykiske eller fysiske årsager.

 

Eva Grahn, Sexologisk Klinik , slog fast, at fortrydelse efter operation har fysiske problemer som årsag.

 

David Zennaro, LGBT Danmark , mente, at læger jo i andre sammenhænge er uddannet til at afgøre, om en behandling er til patientens bedste. Han spurgte i øvrigt om, hvorfor ændring af personnummer kommer som det sidste i et forløb.

 

Kamal Qureshi gav udtryk for, at det er for besværligt for transkønnede at nå frem til det operative indgreb, men at der rimeligvis skal en udredning til før dette indgreb. Han stillede i øvrigt det lidt interessante spørgsmål om, hvorvidt udenlandske myndigheder skal lave udredning, hvis disse skal udføre et operativt indgreb.

 

 

 

 

 

Konklusion.

 

Der var i forsamlingen bred enighed om, at en psykiatrisk behandling ikke har påviselig effekt, men at der bør være et behandlingsforløb, som tager udgangspunkt i den enkelte transkønnedes behov, og som har rådgivning og vejledning om transkønnedes forhold til samfundet som det primære formål.

 

 

 

Høringens punkt 1.3.

 

Hvordan sikres den bedst mulige vejledning af transkønnede i forbindelse med et kønsskifte?

 

 

Oplægsholder Sebastian Svegaard, LGBT Danmark:

 

Oplægget tog udgangspunkt i undersøgelser, som viser, at en passiv observation af den transkønnede har ringe effekt. Derimod viser undersøgelser, at transkønnede oplever tilfredshed med samtalepartnere, som har erfaringer med transkønnede, som har kendskab til de transkønnedes miljø, som er fleksible med hensyn til behandlingen og som respekterer den transkønnedes identitet. Et kønsskifte er en proces, som indeholder eksperimentering med den nye rolle, tilvænning til de kropslige ændringer og social nytilpasning i forhold til den omgivende verden.

Videre omtalte oplægget erkendelsesfasen og påpegede, at uden en behandling er der stor risiko for, at den transkønnede udvikler psykiske sygdomme som stofmisbrug, depression og personlighedsforstyrrelser og at der derfor er behov for støtte til den transkønnede i erkendelsesfasen. Det blev nævnt, at realistiske erfaringer fra livet i et nyt køn er essentielt og at støtte tidligt i processen, herunder navneskift, nye identitetspapirer og vejledning i den visuelle fremtræden derfor anbefales. Endeligt omtaltes den sociale nytilpasning, hvor hjælp til at håndtere omverdenen og relationer til arbejdsmarkedet er væsentligt.

 

 

Kommentarer fra forsamlingen.

 

Indlæggene fra forsamlingen gik på behovet for oplysning allerede i folkeskolen på linie med seksualundervisning i øvrigt. Oplysning også til f.eks. præster, skoler, psykologer o.m.a. kan være med til at afmystificere det at være transkønnet. Det blev nævnt, at også familie til den transkønnede, særligt eventuelle børn, kan have behov for råd og vejledning.

 

Pia Struck, sexualterapeut , gjorde opmærksom på, at der findes kompetencer også uden for Sexologisk Klinik.

 

Malene Andreasen efterlyste et center for transkønnede, hvor man kan få vejledere i tale.

 

Martin Dover, socialdemokratisk ungdom , foreslog, at man laver events på skoler og for eksempel i forbindelse med ungdomslejre.

 

Flemming Møller Mortensen gav udtryk for, at vejledning bør ske i Danmark, men at operative indgreb bør visiteres til udlandet. Han understregede behovet for en brugerundersøgelse af Sexologisk Klinik, idet der må være et problem, når flertallet af brugerne er utilfredse. Endeligt bør der sætte økonomiske midler af til oplysning og undersøgelser på området.

 

De sidste indlæg gik på, at der er behov for information og at et videnscenter måske kan være løsningen. Det blev nævnt, at Sexologisk Klinik ikke anbefaler operation, hvis den transkønnede har børn.

 

Konklusion

 

Forsamlingen gav udtryk for, at en behandling af den transkønnede bør tage udgangspunkt i den enkeltes situation, at behandlingen bør være baseret på rådgivning og vejledning og at det bør være muligt, at den transkønnede tidligt i forløbet får adgang til en identitet, der passer med det nye køn.

 

 

 

Høringens punkt 1.4.

 

Skal Danmark forholde sig til internationale konventioner, herunder Hammarberg-rapporten , menneskerettigheder og henstillinger fra EU om transkønnedes forhold?

 

Oplægsholder Pia Nielsen, TGEU.

 

Oplægget gennemgik de tolv punkter i Thomas Hammarberg-rapporten om transkønnedes rettigheder og henviste herunder til internationale konventioner om menneskerettigheder. Det blev konstateret, at Danmark ikke overholder punkterne i rapporten, herunder særligt, at Danmark

- ikke har en lovgivning, der tager hensyn til transkønnede,

- ikke har en procedure for at ændre dokumenter og identitetspapirer i forbindelse med et kønsskifte,

- ikke tillader, at en transkønnet kan forblive i ægteskab,

- ikke inddrager interesseorganisationer i lovgivningsprocessen,

- ikke støtter informationskampagner om transkønnede,

- ikke uddanner medarbejdere i sundhedssektoren om de særlige forhold, der gælder for transkønnede,

- ikke foretager forskning på området.

Det eneste positive aspekt i forhold til Hammarberg-rapporten var, at Danmark dækker udgifterne i forbindelse med et kønsskifte.

Der blev indskudt nogle bemærkninger under gennemgangen af punkterne, blandt andet at man i Danmark skal undergå et operativt indgreb for officielt at skifte køn, at oplysningskampagner udelukkende finansieres af private organisationer og at det faktum, at interesseorganisationer ikke inddrages i lovgivningsprocessen måske vil ændre sig efter denne høring.

 

 

Kommentarer fra forsamlingen.

 

Karin Astrup: Direkte adspurgt svarer Sexologisk Klinik, at der ikke gives midler til forskning på området. Er der politisk vilje til at tilvejebringe disse midler?

 

Flemming Møller Mortensen slog fast, at Danmark skal overholde internationale konventioner. Endvidere bør der tilføres flere midler til sundhedssektoren, herunder også til forskning i transkønnedes forhold.

 

Joan Larsen opfordrede til, at der bliver gjort noget ved kampagnen ”Skift job, ikke køn”. Hun spurgte, om nogen havde kendskab til forskning på området.

 

Karin Astrup oplyste, at der er forsket lidt på Århus Universitet.

 

Vibe Grevsen, gjorde opmærksom på, at der faktisk forskes lidt på Sexologisk Klinik om effekten af behandlingen.

 

David Zennaro bemærkede, at når Sexologisk Klinik ikke lukker transkønnede ind, er det svært at se klinikken lave forskning på området.

 

Konklusion.

 

Forsamlingen påpegede det uacceptable i, at Danmark ikke lever op til internationale konventioner og anbefalinger og at myndigheders kendskab til transkønnedes forhold lader en del tilbage at ønske.

 

 

 

Høringens punkt 1.5.

 

Opsamling.

 

Der var flere indlæg, som handlede om overgreb på transkønnede og som efterlyste en registrering af disse overgreb.

 

Freja Nordam udtrykte harme over, at Sexologisk Klinik omtaler en patient som ”han”, uagtet, at vedkommende opfatter sig som kvinde.

 

Maria gjorde opmærksom på, at Sexologisk Klinik afviser personer, som ikke er fyldt 18 år. Og selv, når man har skiftet til pigenavn og har undergået hormonbehandling, omtales man som ”han”.

 

Vibe Grevsen gjorde opmærksom på, at der ifølge Sundhedsstyrelsen ikke findes regler for, på hvilket tidspunkt man kan søge om kønskorrigerende indgreb.

 

 

PAUSE

 

 

 

Høringens punkt 2.1.

 

Skal Danmark fastholde krav om kirurgiske ændringer forud for anerkendelse af et kønsskifte?
Juridiske og sociale konsekvenser af at tillade civilretsligt kønsskifte uden forudgående indgreb.

 

 

Oplægsholder Martin K.I. Christensen, formand ILGA-Europe .

 

Oplægget havde fokus på Europæiske forhold og holdninger til problematikken omkring transkønnede. Der blev gjort opmærksom på menneskerettigheder og slået fast, at menneskerettighedsdomstolen og Europaparlamentet har nogle holdninger til emnet. I de domme, der er afsagt, er indeholdt nogle minimumskrav, men de indeholder ikke specifikt retningslinjer for håndtering af den gruppe mennesker, som udgør de transkønnede. Der blev i oplægget fremhævet, at 16 lande ikke har en lovgivning om transkønnede, hvilket er et klart brud på de domme, som er afsagt. Kun syv europæiske lande nævner diskrimination på grund af køn, i 12 lande er diskrimination på grund af kønsskifte nævnt. I de fleste lande mangler der statistik over, hvordan mennesker har det med diskrimination efter kønsskifte. Nogle EU-direktiver nævner kønsskifte, men overholdes disse direktiver? I 31 lande skal man, for at gennemføre kønsskifte, undergå et operativt indgreb, herunder fjernelse af ovarier. Der blev sammenlignet mellem Danmark og Estland, hvor det i Estland er noget nemmere at få kønsskifte end i Danmark. I 21 europæiske lande skal man, for at få tilladelse til kønsskifte, lade sig skille. Med hensyn til navneændring skal man i nogle lande undergå en operation forud for navneskift og i nogle lande er der krav om, at man lader sig skille. Der er altså i Europa ikke ensrettede regler på området.

 

 

Kommentarer fra forsamlingen.

 

Kamal Qureshi udtrykte forundring over, at samfundet skal være så bureaukratisk. Det er ikke så besværligt at lave ændring i personnummer og navn. Lovforslag B168 bør fremsættes igen.

 

Vibe Grevsen fandt det påfaldende, at 31 europæiske lande stiller krav om sterilisation forud for kønsskifte.

 

David Zennaro gjorde opmærksom på den manglende retssikkerhed på området. Vi bør i højere grad leve op til retningslinjerne i Hammarberg-rapporten.

 

Der var indlæg fra salen, som understregede det absurde i, at man skal have fjernet ovarier for at kunne få et nyt personnummer.

 

Vibe Grevsen fremsatte en vigtig pointe: Et væsentligt skridt i kønsskifteprocessen er at opnå erfaring i rollen som det modsatte køn (real life experience), og det er altså svært, hvis man ikke har navn og personnummer, der passer til den nye rolle.

 

Konklusion.

 

Forsamlingen udtrykte frustration over et regelsæt, som er bureaukratisk og som kun med store vanskeligheder tillader et kønsskifte. Det bør være muligt at opnå navneændring og et nyt CPR-nummer uden forudgående langvarig behandling.

 

 

 

Høringens punkt 2.2.

 

Daglige kønsbestemte registreringer: Herunder frit valg af fornavn, kønsbestemmelse i personnummer og pas, samt problemer med kun 2 registreringsfelter for køn.

 

Oplægsholder cand. mag. Beate Sløk-Andersen, Københavns Universitet.

 

Oplægget omtalte CPR-nummerets kønsklassifikation som grundlag for det danske system. CPR-nummeret indeholder personoplysninger, men er koblet op på mange andre registreringer. Man kan ikke lave et CPR-nummer uden at bestemme køn. Det danske samfund er i høj grad bygget op på køn. Eksempelvis bliver der kaldt til session efter kønsbestemmelse, der bliver udsendt tilbud om mammografiscreeening og så videre.

Videre omtalte oplægget køn som infrastruktur, der blev givet eksempler på, at køn findes overalt, hvor vi færdes. Kønsbetegnelse er grundlag for en velfungerende infrastruktur og bygger på en udbredt kulturel forståelse af køn. Men der er kun to muligheder for køn, der findes ikke noget midt imellem mand og kvinde. Det kan, med den grundlæggende opfattelse, samfundet har om køn, ikke lade sig gøre at lave en kønsbetegnelse, der ligger mellem mand og kvinde. Løsningen kan være at påvirke samfundets holdning til kønsbegrebet.

 

Ordet blev givet videre til

 

David Zennaro, LGBT Danmark .

 

Oplægget tog udgangspunkt i menneskerettighedernes artikel 8 om blandt andet individets ret til privatliv, omtalte Hammarberg-rapporten og stillede spørgsmål om, hvorfor Danmark overholder meget få af de anbefalinger, der er indeholdt heri. Det blev nævnt, at registrering beskytter os mod misforståelser og at vi derfor ikke kan undvære disse. Det kom frem, at der godt nok i CPR-systemet er indbygget en kønsbestemmelse, men at den nøgle, som refererer til andre registre, indeholder den samme kønsbestemmelse. Det skulle følgelig ikke være nødvendigt at fastholde kønsbestemmelsen i personnummeret. Der blev nævnt nogle eksempler på situationer, hvor kønsbestemmelsen i personnummeret giver anledning til misforståelser og problemer. Vil man for eksempel som kvinde på sygehuset blive indlagt på en stue for mænd, fordi personnummer og fremtræden ikke passer sammen?

 

 

Kommentarer fra forsamlingen.

 

Flemming Møller Mortensen konstaterede, at systemet har nogle barrierer, som tilsyneladende ikke har et konkret formål.

 

Freja Nordam beskrev en debat på dagbladet Informations hjemmeside, som endte med at stille spørgsmålet: Hvilken af to døre til et offentligt toilet vil du vælge, mand eller kvinde? Det er

et udtryk for de ting, som optager danskeren i almindelighed i denne forbindelse.

 

Konklusion.

 

Der var i forsamlingen generel utilfredshed med den nuværende kønsbestemmelse i personnummeret, som giver transkønnede nogle unødvendige og ubehagelige oplevelser i forbindelse med offentlig fremtræden.

 

 

 

Høringens punkt 2.3.

 

Hadforbrydelser: Er love om hadforbrydelser og registrering af samme gode nok?

 

Oplægsholder Kamal Qureshi, Socialistisk Folkeparti.

 

Det blev konstateret, at liberale partier ikke er åbne for et system, som er mere rummeligt og fleksibelt, end det nuværende. Det blev nævnt, at der i Danmark sker ca. 13.000 hadforbrydelser årligt, her er medregnet alt fra verbale overgreb til reelle voldelige overfald. Tallet er behæftet med stor usikkerhed, idet registreringen i Danmark ikke er så effektiv. Ifølge politiet er hadforbrydelser de seneste år steget markant, og det er ofte mennesker af anden ætnisk baggrund, det går ud over. Men der er ingen tvivl om, at transkønnede er i risikogruppen. Oplægget nævnte problematikken omkring politiets håndtering af overgreb på transkønnede, fordi politiet er tilbøjeligt til at afvise de anmeldelser der kommer ind. Oplægget efterlyste bedre registrering af hadforbrydelser og bedre træning af politifolk til at håndtere problemstillingen, herunder måske en ”Task Force” til at tage sig af politiets uddannelse. Der vil blive fremsat forslag om disse ting i folketinget. Kamal Qureshi gav ordet videre til

 

Pia Nielsen, TGEU.

 

Pia Nielsen henviste til et forskningsprojekt, som blandt andet konkluderer, at hatecrimes (hadforbrydelser) omfatter verbale overgreb, som udgør langt den største del, men også fysiske overgreb og mord på transkønnede finder sted. Der blev nævnt tal, som viser, at overgreb på transkønnede er stigende i antal, og at politiet ofte afviser anmeldelser af disse overgreb.

 

 

Kommentarer fra forsamlingen.

 

Da tiden var fremskreden blev der ikke mulighed for debat.

 

 

Konklusion.

 

Hadforbrydelser, hvor transkønnede er ofre, er et problem, som bør tages seriøst, og som bør give anledning til mere fokus på problematikken.

 

Irene Haffner gik videre til

 

 

Høringens punkt 2.4.

 

 

Afsluttende bemærkninger og forslag om nedsættelse af et transpolitisk udvalg med deltagelse af
relevante politikere, institutioner og interesseorganisationer.

 

Irene Haffner oplæste erklæringen om nedsættelse af en transpolitisk kommission:

 

 

Nedsættelse af en kommission til undersøgelse af transkønnedes forhold.

 

Idet det anerkendes, at transkønnede, transvestitter, transseksuelle og andre, der ikke entydigt identificerer sig som enten mand eller kvinde, bør have mulighed for at leve i overensstemmelse med deres kønsidentitet og indrette sig herefter i samfundet, og idet det erkendes, at mulighederne herfor ikke er til stede i tilstrækkeligt omfang, opfordres Folketinget til at nedsætte en transkommission.

Kommissionen skal, uden at være begrænset dertil, sammenstille og fremlægge tilgængelig videnskabelig dokumentation om transkønnethed og transkønnedes forhold. Den skal foranstalte undersøgelser, der belyser transkønnedes juridiske, sociale og kulturelle situation. Kommissionen skal undersøge forholdene vedrørende kønsfastlæggelse ved fødsel med speciel opmærksomhed på interkønnede børn. Kommissionen skal undersøge forholdene omkring kønsskifte med og/eller uden behandling med kønshormoner og/eller operative indgreb, herunder omkring det juridiske kønsskifte, det vil sige nævning af fornavn, kønsbetegnelse og personnummer.

I forlængelse heraf skal kommissionen, uden at være begrænset dertil, fremkomme med forslag til foranstaltninger, der sigter mod

-       En forenklet adgang til kønsskifte, herunder det juridiske kønsskifte,

-       At forbedre forholdene for unge transkønnede fra før puberteten ind i pubertetens indtræden, herunder pubertetsbremsende behandling,

-       At transkønnethed/transkønnede specifikt nævnes i relevante love og regler,

-       At udformning af lovgivning, der regulerer relevante forhold, som ikke naturligt er omfattet af anden lovgivning.

 

Kommissionen skal også undersøge forhold, som i øvrigt forbedrer transkønnedes forhold.

Det henstilles, at kommissionen får tildelt de nødvendige midler til gennemførelse af dens kommissorium. Det henstilles, at kommissionen færdiggør sit arbejde inden udgangen af 2012, og at kommissionen kommer til at bestå af personer med særligt kendskab til transkønnethed og fra Institut for Menneskerettigheder og fra transforeningerne.

 

Med venlig hilsen

 

LGBT Danmark

og

Trans-Danmark

 

 

Afsluttende bemærkninger.

 

Kamal Qureshi takkede LGBT og Trans-Danmark for et godt arrangement. Den kommission, der skal nedsættes, kan bestå af personer fra de to foreninger, det behøver ikke nødvendigvis at være politikere. I øvrigt vil mange af de problemer, som er behandlet i dag, blev løst, hvis lovforslag B168 bliver gennemført.

 

Vibe Grevsen gjorde opmærksom på, at vi måske nok ikke har haft mord på transkønnede i Danmark, men at transkønnede kan præsentere selvmord som følge af mobberi.

 

Flemming Møller Mortensen kaldte høringen for en succes og gav udtryk for at være imponeret over, at samtlige foreninger står sammen. Han sagde i øvrigt, at en kommission nok er en god ide, men at den vil arbejde for langsomt. Oppositionspartierne vil gerne have gennemført ændringer i et langt højere tempo.

 

Hermed afsluttedes høringen om transkønnedes forhold.

 

 

Således refereret                                                           Tiltrædes

Christiansborg, den 14. marts 2011.                             Christiansborg, den 14. marts 2012.

 

 

_____________________________                             ____________________________

 

Susanne Jespersen Selmer                                          Irene Haffner

Referent                                                                         Arrangør og ordstyrer

HØRINGEN DEN 14. MARTS PÅ CHRISTIANSBORG

-AF  Irene Haffner

 

Virkeligheden har det med at banke på når det er tid. Og nogle gange lykkes drømmene og andre gange ikke.

Så det var med spænding i kroppen at jeg stod på ekspresbussen 888 søndag morgen den 13. marts for at rejse til København og for at deltage i Høringen om transkønnedes forhold i Danmark mandag den 14. Marts. Ville arrangementet  lykkes? Ville alting klappe?  Jeg fulgtes med min dejlige veninde Sheila og vi indtog et par vindues pladser med et bord imellem os og nød en supermoderne bus der skulle fragte os til København fra Thisted. Vi sad ved vinduet og nød det danske landskab glide forbi og indeni boblede en uro der hele tiden tjekkede om alt nu var på plads. På den bærbare PC indgik stadig tilmeldinger til den høring om transkønnedes forhold der nu havde fyldt min dagligdag i snart 2 måneder. Jeg afviste pænt og kunne se at der nemt kunne have været 120 tilmeldinger. Men regler er jo regler og Christiansborg prioriterer sikkerheden højt, så tilmeldingerne var lukket efter listen var fremsendt.

Midt på en søndag rullede vi så med S-tog og bus frem til Nørrebro hvor vi skulle bo i en super mondæn lejlighed på 4. Sal. Min veninde har kontakterne i orden! Vi fik indrettet os, pakket ud og fik et hvil på et par timer, før vi skulle af sted til et indledende møde i LGBT`s lokaler i den indre by. Stadig ulmede denne spænding: Ville det hele klappe? Heldigvis var fremmødet som aftalt, og vi fik i den næste times tid aftalt og fordelt opgaverne inden vi tog hver til sit.

Mandag var så dagen. Vi sov længe, gav os god tid og til sidst tog vi en vogn til Christiansborg, og ankom som de første. Jeg fik en snak med vagten og forberedte dem på hvad der skulle ske og afleverede den sidste opdaterede tilmeldingsliste. Samtidig havde DR1´s aftenshow meldt at der ville ankomme en fotograf som ville optage en lille sekvens inden jeg som aftalt skulle i Aftenshowet efter Høringen. Han skulle lige cleares og fik så adgang.

Efter en del af dem der havde praktiske opgaver var ankommet, og vi alle var igennem et tjek in, der på mange måder lignede det vi bliver udsat for i lufthavnene, kom jeg så frem til Fællessalen. Jeg var målløs. Det var bare så smuk en sal, og jeg blev på stedet enig med mig selv om at dette var det rette sted. Vagten havde ikke hørt om at vi havde bestilt projektor og mikrofoner, men det var ikke noget problem. Det blev lynhurtigt rigget til, og vi havde travlt i timen inden høringen startede, med at få alt på plads. Vi stillede et lille bord frem som sekretariat og bemandede det med Lisbeth Merethe. Vi fik den håndholdte mikrofon tændt og den var i gode hænder hos Sussi, der som Information skrev, sprintede let på tå når en tilhører ønskede ordet. Vi fik sat skilte op i panelet. Professionelt lavet af Izabella, som også havde lavet et superflot og proff. Program. Jeg havde medtaget en lille klokke og et minutur for at styre oplæggene, og jeg fik aftalt de sidste detaljer med Sebastian som var min med ordstyrer. Et dejligt bekendtskab og Sebastian var sikkerheden selv under den vanskelige opgave det var at styre forløbet. Susanne fik plads med sin PC og sad som referent i en anden retssal, og panel mikrofoner og projektor skærme fungerede som de skulle. I aller sidste øjeblik fik jeg en opringning om at Sundhedsstyrelsen sendte en topchef. Jeg fik clearet med vagten og så var vi ellers klar.

Vi havde sendt Izabella og Sheila ned til indgangen for at byde velkommen og de havde vist nok at se til, og det viste sig at der sad 10 der ikke havde meldt sig til. Dem fik vi ind og jeg tror vi var over 100 da alle sad på deres pladser og vi kl. 12.30 kunne åbne høringen.

Der var ikke mange politikere tilstede, men en stor overraskelse var socialdemokratiets Flemming Møller Mortensen der sammen med Kamal Qureshi deltog meget aktivt i høringen. Jeg var lidt skuffet over manglen på politikere fra blå blok. Jeg vidste jeg havde sendt dem en ekstra opfordring, men nej, de kom ikke. Til gengæld var det så betryggende, at der var deltagelse fra de måske nye regeringsordførere på området, og høringen sluttede faktisk med en lovning på at meget ville blive ændret hvis/når en ny regering kom til.

Der var meget stor talelyst, men der var ingen dialog med de relevante institutioner Sexologisk klinik og Sundhedsstyrelsen. Det stod hurtigt klart at de havde fået besked på ikke at udtale sig, men blot var til stede for at lytte. Jeg blev faktisk lidt rørt da en deltager flere gange pointerede at der mest af alt manglede nogen der ville lytte når man var i kønnenes grænseland og havde brug for at betro sig og have et forstående menneske at tale med. Kritikken haglede ned over Sexologisk klinik så det næsten var pinligt, og i pausen gik jeg hen til deltagerne fra klinikken og sagde jeg var glad for at de var mødt op, selv om de måtte have vidst at de ville blive mødt med kritik. Det var de glade for og jeg hørte også en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen om at der var noget at tænke over. Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokratiet sagde lige ud at der var brug for en brugerundersøgelse på Sexologisk klinik.

Jeg havde bestilt kage, kaffe og æblemost til 100 mennesker og da Sebastian og jeg samtidig var indstillet på at være hårde i filten og overholde tiderne kunne vi ringe til pause til tiden. Sikke en summen, og sikken en masse små møder og snak. Jeg havde hørt at pauser var vigtige og der var ingen tvivl om at her blev der virkelig udvekslet informationer. Jeg selv nåede knap at holde pause. Berlingske Tidende havde en journalist med og der var bestilt en fotograf, så jeg måtte sidde ”model” foran det store gruppebillede for enden af salen, og bagefter trække lidt afsides og give et interview til den søde unge kvindelige journalist. Der var også et par journaliststuderende der ville have et interview, og så var der fotografen fra Aftenshowet. Han forsvandt og jeg gik stadig rundt med mikrofon og sender. Nå – det måtte jeg tage med ind i Nyhavn når jeg skulle i Aftenshowet.

Første afdeling af høringen havde været koncentreret om kønskifte, behandling og Danmarks forhold til internationale konventioner og rapporter. Anden afdeling handlede mest om kønsregistrering, hadforbrydelser og i sidste ende om muligheden for det såkaldte civilretslige kønsskifte. Og til aller sidst rundede høringen af med et forslag til nedsættelse af en transkommision. Et forslag der var udarbejdet i et fælles fodslag imellem LGBT og Videnbankens indehaver Tina Thranesen. Forslaget var godkendt af både LGBT og Trans-Danmark og jeg synes det var en flot afrunding, at vi kunne aflevere så professionelt et forslag til at kulegrave vores forhold i Danmark.

Høringen sluttede til tiden og både SF og S havde markeret at vi kunne forvente reformer når de kom til, og at de fastholdt deres samarbejde i oppositionen om at genfremsætte B 168, og i øvrigt ville de se velvilligt på en del af de reformkrav der var kommet frem på denne høring. Og det var netop den egentlige tanke med denne høring da ideen i sin tid spirede frem. At vi skulle markere os og holde fast og udbygge vores reformønsker. Det lykkedes til fulde og jeg blev glad da Flemming Møller Mortensen kom hen til mig og sagde at han havde været til mange høringer, men at denne bare havde været superprofessionelt tilrettelagt og afviklet.

Jeg havde ikke rigtig tid til at nyde successen i Fællessalen, men måtte hurtigt samle mine ting og begive mig ud i byen. En gåtur mod Kongens Nytorv, ned ad Nyhavn og lige en hurtig pølse hos en pølsemand, derefter over broen og ned ad Havnegade, indtil jeg fandt Aftenshowet der hvor Sverigesbådene i sin tid lagde til. Det var en lille bygning og der var ualmindelig mange mennesker da der var en slags finale om den bedste landsby i Dk, og rummet var fyldt med forventningsfyldte landsbyrepræsentanter. Da jeg havde været en tur i sminkestolen var jeg inde og gennemgå forløbet med Sisse Fisker. Vi havde aftalt 3 emner på forhånd:  Navn, CPR.nr og Kønsskifteoperationer. De kunne se jeg var lidt træt og jeg blev tilbudt et lille fredeligt rum ude bagved hvor jeg kunne sidde i fred og ro med et glas vand og hvile mig lidt. Så var det ellers på og jeg syntes jeg klarede mig nogenlunde selv om jeg godt vidste at make-up m.m var lidt udslidt. Bagefter fik jeg til en taxa og kørte ind i byen for at spise sammen med de andre der havde tilmeldt sig fællesspisningen på Il Ponto, her fik jeg fornøjelsen af at snakke med og lære Maria nærmere at kende. Ellers var det hjem i lejligheden og falde omkuld af træthed.

Næste dag sov jeg længe mens min veninde var på Sexologisk klinik. (Vi havde spøgt lidt med, at hun skulle respektere det, hvis der hang et hvidt flag ud af vinduet). Kl. 13 begav vi os ud i det københavnske mylder og fik fanget ekspresbussen til Jylland i Valby. Sent Tirsdag aften rullede vi som de sidste passagerer ind på en øde rutebilstation i Thisted og sjældent har jeg nydt min egen seng som jeg gjorde den aften.

 

INVITATION TIL EN HØRING OM TRANSKØNNEDES FORHOLD I DANMARK CHRISTIANSBORG MANDAG D. 14. MARTS 2011 kl. 12.30 – 17.00
arrangeret af LGBT Danmark og Trans-Danmark i samarbejde med SF

Høringen har til formål at belyse en række aktuelle forhold for transkønnede i dagens Danmark, herunder om transkønnethed fortsat skal betragtes som en identitetsforstyrrelse som i dag eller som en normal variation; om de civilretslige vilkår og muligheder for at indgå i samfundet som transkønnet; samt om vejledning, rådgivning og behandling af transkønnede, der ønsker hjælp til at ændre deres sociale og/eller kropslige køn for at bidrage til deres psykiske velbefindende og livskvalitet.

Program

Kl. 12.30 – 13.00. Præsentation og indledende bemærkninger til høringen

 

Kl. 13.00 – 15.00.      I Sygdom og behandling

1. Skal Danmark fastholde transseksualitet på listen over sygdomme og helbredsproblemer?

2. Er det hensigtsmæssigt, at transkønnede underkastes psykiatrisk udredning forud for ændringer af deres krop?

3. Hvordan sikres den bedst mulige vejledning af transkønnede i forbindelse med et kønsskifte?

4. Skal Danmark forholde sig til internationale konventioner, herunder Hammarberg- rapporten, menneskerettigheder og henstillinger fra EU om transkønnedes forhold?

5.. Afsluttende bemærkninger og opsamling.

Kl. 15.00 – 15.30. Pause. Vi byder på kaffe, the, kage

Kl. 15.30 – 16.45.           II  Kønsregistrering og socialpolitiske spørgsmål

1. Skal Danmark fastholde krav om kirurgiske ændringer forud for anerkendelse af et kønsskifte?
Juridiske og sociale konsekvenser af at tillade civilretsligt kønsskifte uden forudgående indgreb.

2. Daglige kønsbestemte registreringer: Herunder frit valg af fornavn, kønsbestemmelse i personnummer og pas, samt problemer med kun 2 registreringsfelter for køn.

 

4. Had-forbrydelser: Er love om hadforbrydelser og registrering af samme gode nok?

 

3. Afsluttende bemærkninger og forslag om nedsættelse af et transpolitisk udvalg med deltagelse af relevante politikere, institutioner og interesseorganisationer.

Høringen vil bestå af korte indlæg (5- 8 min.) til hver af de overordnede punkter med efterfølgende diskussion afsluttet med en opsamling.

Oplægsholdere vil blive bekendtgjort på høringen.

Høringen vil - foruden deltagelse af politikere og repræsentanter fra institutioner med relevans for området - have et panel med deltagelse af repræsentanter fra de transpolitiske foreninger: LGBT Danmark og Trans-Danmark samt en repræsentant fra hver af de europæiske paraplyorganisationer TGEU og ILGA-Europe.

Høringen vil blive styret af Erik Hansen fra LGBT Danmark og Irene Haffner fra Trans-Danmark.

Tid og sted:
Fællessalen, Christiansborg, 1216, København K.
Mandag den 14. marts 2011 kl.12.30 – 17.00.

Man går/kører ind over Marmorbroen, forbi ridebanen og helt ind i inderste slotsgård og til højre. Der er 2 handicapbåse lige foran indgangen.

Tilmelding:
Af sikkerhedshensyn er tilmelding til høringen nødvendig og sker til
Sekretæren for Trans-Danmark
Irene Haffner

97997701

haffner26@msn.com

                                                         Baggrund

Kommunikation er godt. Endnu bedre er kommunikation, når man er til stede og hører, hvad hinanden har at sige. Så her er en invitation til at mødes, høre og bidrage. I England har man anslået antallet af transkønnede til ca. 1 – 2 % af befolkningen, så følger vi den engelske udregning, lever der i Danmark minimum 50.000, der i større eller mindre grad lever med en kønsopfattelse, der adskiller sig fra den mest gængse. Internationalt har Danmark i de sidste år oplevet, at de lande, vi normalt sammenligner os med, overhaler os med reformer for transkønnede borgere. Eksempelvis kan nævnes en højesteretsdom i Sverige, som fastslog, at retten til at vælge eget navn var et personligt og frit valg. En nylig højesteretsdom i Tyskland har fastslået, at kravet om kirurgisk ændring (kastration, sterilisation) af kroppen for at opnå ændret kønsstatus strider imod den tyske forfatning. Sverige har gennemført 219 kønsskifteoperationer i perioden 2005-2009. I samme periode har Danmark gennemført 24. Flere Europæiske lande støtter transorganisationerne i deres arbejde for bedre vilkår med store beløb. I Danmark er foreningerne slet ikke på finansloven.
Europarådets menneskerettighedskommissær Thomas Hammarberg var i Danmark i 2009 og afleverede den såkaldte Hammarberg-rapport om forholdene for de transkønnede i Europa. Rapporten indeholdt 12 punkter med anbefalinger til, hvordan medlemslandene sikrer de transkønnedes grundlæggende menneskerettigheder, og Danmark opfylder til dels kun 3 af punkterne.

Programmet er bygget op over to hovedtemaer: I Sygdom og behandling og II Juridisk kønsskifte og Kønsregistrering. I det efterfølgende skal baggrunden herfor belyses som et udgangspunkt for selve høringen.

I Sygdom og kønsskifte - Baggrundsnoter

1) Skal Danmark fastholde transseksualitet og kønsidentitetsforstyrrelser på listen over sygdomme og helbredsproblemer?
Som bekendt er det amerikanske system til diagnosticering af psykiske sygdomme (DSM) under revision. I den forbindelse er der blandt sundhedssagkyndige, transpolitiske og andre organisationer rejst debat om hvorvidt transkønnede fortsat skal betragtes som lidende af en identitetsforstyrrelse (psykiatrisk regi), om de skal diagnosticeres som havende et fysisk problem (kromosomal eller hormonel afvigelse) eller helt fjernes fra diagnosesystemerne. Høringen vil belyse såvel sundhedsfaglige som transpolitiske synspunkter herpå, samt forholde sig til de behandlingsrelaterede konsekvenser af de forskellige muligheder.

2) Er det hensigtsmæssigt, at transkønnede underkastes psykiatrisk udredning forud for ændringer af deres krop?
Ud fra en betragtning om, at transkønnethed ikke i sig selv er en psykisk sygdom, rejser sig naturligt spørgsmålet, hvorvidt en decideret psykiatrisk udredning er nødvendig ud over at konstatere at personen ikke lider af en psykisk sygdom. På denne baggrund kunne den transkønnede selv tage vare på sit eget liv og sit kønsskifte og omfanget heraf. Et hovedformål med forløbet er angiveligt, at sikre at den transkønnede kan overskue konsekvenserne af et kønsskifte, men i litteratur og kliniske erfaringer beskrives det, at bevidstheden om, at der er tale om et længerevarende observationsforløb forud for tilladelsen til kønskorrigerende ændringer af kroppen fører til, at de transkønnede bevidst tilbageholder oplysninger og forsøger at fremstille sig selv i overensstemmelse med de forventninger, de mener, terapeuten har til dem? Vil en afskaffelse eller afkortning af vurderingen forud for kønskorrektion i virkeligheden føre til mere velreflekterede beslutninger og bedre forberedte transkønnede?

3) Hvordan sikres den bedst mulige vejledning af de transkønnede i forbindelse med et kønsskifte?
I samfundet er det en udbredt opfattelse at kønnet og kroppen hænger uløseligt sammen, og det fører til et stort fokus på de kropslige ændringer i forbindelse med kønskorrektion, hvilket eksempelvis udtrykkes i de nuværende krav til anerkendelse af ændring af kønsstatus. Hvordan kan de professionelle bedst støtte den transkønnedes erkendelses- og udviklingsproces således, at der opnås praktisk erfaring fra livet i det ønskede køn med henblik på at gøre den transkønnede i stand til at overskue konsekvenserne af en kønskorrektion?

II  Kønsregistrering og socialpolitiske spørgsmål - Baggrundsnoter

1) Skal Danmark fastholde krav om kirurgiske ændringer forud for anerkendelse af et kønsskifte?
Efter gældende vejledning er der opstillet en række kirurgiske krav til en person, der ønsker at ændre kønsstatus også juridisk. I forlængelse heraf kan man undre sig over vejledningens titel (”Om kastration i forbindelse med kønsskifte.”) når kastration i sig selv efter vejledningen ikke er tilstrækkeligt til anerkendelse af et kønsskifte? Hvorfor er det i øvrigt muligt at blive anerkendt som mand uden at ændre sine eksterne genitalier, når det samme ikke er tilfældet med hensyn til anerkendelse som kvinde?
Tilladelse af civilretsligt kønsskifte uden krav om foregående kirurgi vil gavne de transkønnede, der senere ønsker kirurgi, idet de som del af processen lever i en længere periode i deres ønskede køn forud for de kirurgiske ændringer. Ligeledes vil det være en stor lettelse for den store gruppe af mennesker, som lever som et andet køn end deres biologisk tildelte, uden at de ønsker at ændre på kroppen.

2) Daglige kønsbestemte registreringer

 a) Der kan i denne forbindelse peges på problemer i forbindelse med:
Personnummeret, som er den registrering, der mest tydeligt fastholder transkønnede i deres biologiske og ofte uønskede køn. Det er afslørende trods den ydre fremtoning og særdeles afslørende i en lang række situationer.

b) Registrering af F, M eller X i pas. Mange finder den nuværende ordning med samtaler på Sexologisk Klinik for både bureaukratisk og for omkostningstung i forhold til den nytte et X kan gøre i en tid med øget sikkerhedskrav. Kan beslutningen om et X i passet gøres nemmere og mere smidig og ubureaukratisk end flere samtaler hos en psykiater (i København)?

c) Fornavn, der svarer til det opfattede køn. Navneloven tillader et modsatkønnet fornavn som mellemnavn, men ikke som fornavn. Navnet er en del af den personlige identitet og selvopfattelse, og der er personer, som trods deres levevis, ustandseligt ’fremviser’ et navn, som angiver et køn, de ikke lever som.
Er det rimeligt at der skal foretages en psykiatrisk vurdering for valg af fornavn, der svarer til det køn man lever i, og som kan være modsat det biologiske køn?

3) Trænger vi til en revision af den generelle registrering af køn i Danmark? Som det er i dag, er der kun 2 muligheder – Mand/Kvinde. Ved f.eks. deltagelse i kommunalvalg eller folketingsvalg vil begge rubrikker i og for sig være forkerte hvis en transkønnet stiller op til valg, hvilket flere transkønnede har prøvet. Det samme gør sig gældende for biologisk interkønnede, hvis eksistens på den måde usynliggøres. Ved registreringer i øvrigt –fra køb af flybilletter til deltagelse i undersøgelser – er der kun disse 2 muligheder, hvilket skaber vanskelige og ofte pinlige situationer for dem, der opfatter sig som et andet køn end det medfødte eller ikke føler de passer i en af de to kategorier.

 

 

4) - Er indsatsen mod hadforbrydelser god nok?. De transkønnede er i skudlinien når det gælder  fordomme, hadforbrydelser og diskrimination. Er vi gode nok til oplysning om de transkønnede? Virker lovene, og får vi registreret hvornår der foregår hadforbrydelser mod transkønnede. Medvirker staten til at fastholde fordomme når den konsekvent nævner de transkønnede som en seksuel minoritet i lovene om netop diskrimination?

 

5) Vi foreslår nedsættelse af et kontakt-udvalg/transpolitisk udvalg så der fremover kan holdes kontakt imellem politikere, institutioner og de transpolitiske foreninger. Minimum med et møde om året, således at vi fremover kan finde løsninger, der gavner et fremtidigt samarbejde imellem parterne.

Høringen, som er støttet af SF økonomisk,  ønsker at belyse ovenstående problemstillinger og deres sundhedsfaglige og sociale/samfundsmæssige begrundelser og forholde sig til konsekvenserne af en liberalisering af kravene til fordel for et mere frit kønsvalg.

LGBT Danmark og Trans-Danmark har ønsket denne høring som et led i bestræbelserne på, at belyse de forhold, som gør sig gældende i dagens Danmark for en minoritet, som stadig lever med nogle betingelser, der gør hverdagen til en unødigt svær opgave for mange. Vi ønsker at få kontakt til relevante institutioner og politikere og indgå i en konstruktiv dialog, der kan klarlægge og eventuelt fjerne nogle af de væsentligste hindringer for en forbedret livskvalitet for denne gruppe af borgere.

Vi vil gerne i forlængelse af denne høring fremlægge et forslag om at nedsætte et transpolitisk udvalg med deltagelse af relevante personer på området.

Vi har brug for jeres mening og opfordrer til at møde op til denne historiske høring.

Med venlig hilsen LGBT-Danmark og Trans-Danmark

 

Irene haffner

Tilmelding er nødvendig af hensyn til sikkerhedsreglerne på Christiansborg og sker til
Sekretæren for Trans-Danmark
Irene Haffner

haffner26@msn.com